tirsdag den 7. august 2018

MINE NYE GAMLE KAMERAER

Som nogle af jer nok ved, så har jeg altid været utroligt interesseret i fotografi og har dyrket det meget i nogle perioder af mit liv. I 2015 indledte jeg et projekt, hvor jeg skulle tage ét billede om dagen med et engangskamera, hvilket var en hård og fantastisk givende oplevelse. Siden da har jeg altid haft et engangskamera på mig og nydt friheden og tilfældigheden - derudover så har analog fotografi bare ét look, som man ikke kan fange gennem et digital kamera lige så godt. Nu er analog fotografi blevet en rigtig dille igen og mange er begyndt at tage billeder med engangskamera mv. Den bølge har fået mig til at ville videreudvikle min egen fotografi og ikke lade alt styre af et engangskamera. Nu er jeg så blevet den heldige eget af ikke mindst 2 analoge kamera fra henholdsvis 70'erne og 80'erne.


Det overstående billede er af et Ricoh FF3 kamera, som jeg har fået æren af at arve af min oldefar på 99(som stadig lever vel at mærke), da han selvfølgelig ikke længere fik glæde af det. Jeg er helt vild med det look, som dette kamera har, da man virkelig kan fornemme, at det er produceret i 80'erne. Min oldefar har selv rejse rundt med det i Europa og jeg har selv i år både haft det med til Berlin og Italien. Jeg har lige fået fremkaldt min førte rulle film med det(der ligger nogle stykker allerede på Instagram) og det var en kæmpe fornøjelse for det første, at finde ud af, at det stadig virker, derudover var også en fornøjelse at se, at billederne bare lige var det bedre kvalitet end mine tidligere billeder med engangskamera. Dette kamera er rimelig let, har en god størrelse og trækker sig selv op(hvilket har den bedste mekaniske lyd i hele verden).


Dette kamera på dette billede er et Pentax K1000, som jeg så sent som i sidste uge købte af en flink mand på DBA for en slik. Jeg købte lige præcis dette kamera, da jeg følger denne fotograf på Instagram og altid har været vild med hendes billeder. I forbindelse med en Q&A hun holdt, fandt jeg ud af at hun havde dette kamera og at det var hendes yndlings. Så jeg gik med det samme på DBA og fandt det til en virkelig god pris med tilhørende 2 objektiver, en flash og en dansk manual(hvilket jeg har haft meget glæde af). Dette kamera er lidt ældre og har mange flere manuelle indstillinger, som jeg lige har skulle lære at kende. Dog har det også et 50mm 2.8 objektiv der sidder på, så det er skide godt til portrætter og til at skabe billeder med massere af "dybde". Jeg er allerede gået i gang med den første rulle film og glæder mig sådan til at se, hvordan den bliver. Det eneste minus ved dette kamera er, at det er en del tungere det andet og fylder mere i min taske, dog vil jeg bestræbe mig på altid at have det på mig og hvis det ikke er muligt, at jeg så har mit Ricoh med mig.


Jeg er selv helt oppe og køre over disse kamera og glæder mig til at skabe minder, som varer ved på en anden måde end hvad billeder på en mobiltelefon gør. Derudover så bliver det en kæmpe fornøjelse at sidde med mine kommende børn en dag og kigge på fotoalbums fra "da mor var ung" og billeder af dem selv som små, som jeg selv har gjort med mine forældre og bedsteforældre. Jeg synes, at det er så synd at så mange børn vokser op med en iPad i fjæset og millioner af dårlige billeder, som ligger og bliver glemt på skyen. Det vil jeg hvertfald lave om på i min "husholdning".

Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar