fredag den 19. september 2014

20 THINGS YOU DIDN'T KNOW ABOUT ME #4 (POSITIVE)


De tidligere runder, som jeg har lavet i denne kategori, er ofte blevet lidt triste, da man selvfølgelig er bedst til at fremhæve sine dårlige sider. Janteloven længe leve! Men nu prøver jeg, at lave en positiv en, hvor jeg vil fremhæve mine gode sider! I kan læse de andre indlæg, her, her og her.

1. Jeg er god til mit arbejde. Jeg kan rigtig gode lide mit arbejde i H&M og jeg er meget dedikeret. Og det har jeg også fået at vide, og det er jeg stolt af.
2. Jeg er meget venlig; holder døre, siger prosit(selv til fremmede), er åben og høflig over for servicemedarbejdere og kunder og det er en dejlig egenskab at have. Det kan godt være, at det er "overfladisk" venlighed, men en så lille ting, som at snakke pænt, kan gøre en stor forskel.
3. Folk lægger mærke til mig. Alene gennem den sidste uge, er der 2 fremmed mennesker der er kommet hen og rost min person og mit udseende. Det gør mig så sindssygt latterligt glad!
4. Jeg ser kunst overalt. Jeg er god til at se forskellige scenarier, som jeg kan tage billeder i, dog er jeg for dårlig til at få det gjort. Når jeg cykler igennem byen lægger jeg altid mærke til locations, godt lys og smukke settings.
5. Jeg er god med et kamera.
6. Jeg har latterligt sundt hår og jeg elsker det.
7. Jeg er rigtig god til dyr, ikke så meget til mennesker, men det er under forbedring!
8. Jeg er god til at køre bil, trods at jeg er ny billist!
9. Jeg er alsidig. Hører meget forskellig musik, ser meget forskelligt fjernsyn osv, så jeg er ikke en af de der skide irriterende mennesker, som holder på deres mening! Jeg er åbent for det meste og det ser jeg som en rigtig god egenskab. Mange af mine bekendte hører kun én stilart f.eks. og det bliver sgu for kedeligt.
10. Jeg har en idé om, at jeg bliver rigtig god på mit studie som multimediedesigner, jeg udvikler mig allerede meget.
11. Jeg har meget respekt for folk der kører med cykelhjelm, (selvom jeg ikke gør) og så har jeg rigtig meget respekt for folk, der "tør" at rose folk. Alle de nogensinde har skrevet til mig, stoppet mig eller på anden måde rost mig, har jeg SÅ meget respekt for!
12. Jeg er blevet meget mere åben de sidste par år og jeg elsker, at jeg udvikler mig.
13. Jeg er selv glad for mit liv mystiske og monokrone udseende.
14. Jeg har smukke øjne, og at kigge et andet menneske dybt i øjnene, er næsten noget af det mest intense.
15. Jeg har en meget feminin krop - Stor barm, smal talje, brede hofter, hvilket måske ikke er det krops idealet for tiden, men det er groft sagt, smukt og naturligt.
16. Jeg tror på kærlighed - Jeg vil gerne giftes, i hvid kjole og hele lortet. Jeg vil gerne have børn, trods at jeg ikke kan lide andres børn. Jeg vil gerne skabe et hjem fyldt med kærlighed - Det er nok det i livet, som er det mest fantastiske.
17. Jeg kommer til at se pisse sej ud, når jeg bliver gammel - Massere af tusser og historier(forhåbentligt).
18. Jeg er ydmyg. Hvilket er en egenskab, som jeg elsker hos andre mennesker. Folk der ikke er for selvfede, for selvsikre og ikke kan slappe af i sit eget selskab. Dét har jeg sindssygt meget respekt for. Folk der ikke føler det nødvendigt at prale med talenter og bare nyder i stedet.
19. Jeg tror, at jeg bliver en god multimediedesigner - Mine klassekammerater er meget begejstrede for, hvad jeg har lavet, så hvad skal det ikke blive til?
20. Jeg har mange drømme. Jeg har mødt en mand på mit studie, som nok bringer de bedste sider frem i mig, opfordrer mig til at følge mine drømme, tro på mig selv og kun ønsker mig succes. Han har gjort mig opmærksom på alle de idéer, som jeg går og leger med, men ikke tør udleve - Dét er et godt menneske.

Follow on Bloglovin', Facebook and Instagram

Ingen kommentarer :

Send en kommentar