mandag den 7. juli 2014

AMBITIONS FOR THE NEXT YEAR


Jeg har fået inspiration til dette indlæg fra Sillewho, og synes faktisk, at det virker som en god idé, at gøre sig nogle mål for, hvad man gerne vil opnår. Som I måske ved, så flytter jeg snarrest til København NV og jeg har tænkt mig, at jeg må tage og oppe mig en lille smule. Jeg har lidt givet alle mulige andre skylden for, at jeg ikke har fået udrettet noget i det seneste års tid. Jeg mangler lidt mod, blod på tanden og lidt selvværd. Ærligt talt, bare et stort spark i røven(fra mig selv). Så jeg må sætte mig lidt ambitioner for, når jeg flytter til storbyen.

1. Omgive mig med inspirerende mennesker. Da jeg ikke har mere end 4-5 venner i København, så bliver man nødt til at udvide sin horisont. I starten bliver det lidt svært, men når jeg starter i skole, er jeg sikker på, at der er en masse spændende mennesker inde på KEA. Jeg vil overskride nogle af mine grænser og snakke med de mennesker, som jeg virkelig finder fascinerende. Der er mange mennesker I København, som virkelig betager mig, men jeg ville ikke turde snakke med dem - Æresfrygt eller noget i den stil. Eller at man måske bare ikke, kan leve op til deres niveau? Det er hvertfald noget, som jeg skal kæmpe lidt med.

2. Begynd at tage streetstyle. Det her har været noget, som jeg SÅ gerne længe har villet. Og det er jo bare, at få lavet nogle visitkort, tage sit kamera og så overskride sin frygt til at gå hen og snakke med fremmede mennesker. Og jeg er sikker på, at de fleste mennesker vil være rimelige "beærede", det blev jeg hvertfald dengang jeg blev spurgt. Jeg tror selv, at det vil være en ting, som jeg vil være god til, så jeg må bare sparke mig selv i røven og så gøre det!

3. For en tjans som streetstyle fotograf. Ja, det er jo lidt i forlængelse af den anden, men det gad jeg virkelig godt. For metroexpress, for Soundvenue(det ville være vildt), Cover, Trendsales, you name it, jeg ville være beæret lige meget hvad, og noget af det vigtigste, som det egentlig kræver, er at jeg går ud og tager lidt billeder, as simple as that.

4. Få dig en kæreste kattedame. Ja, meget personligt mål, men sådan har jeg tænkt længe "Når jeg flytter til København, finder jeg nok en fyr", så det håber jeg da!

5. Deltag, deltag, deltag. Jeg har tidligere i mit liv været rigtig "god" til at isolere mig herhjemme, ikke gå så meget ud og bare være lidt usikker, men hvis jeg vil blive til noget i København, så må man sgu ud og "sælge" sig selv en lille smule, hvis i forstår mig ret. Ens liv bliver ikke sjov af at sidde derhjemme i sengen og beklage sig(mig det sidste år).

6. Lav spændende projekter. Jeg har tidligere været lidt bange for at påbegynde projekter og dem, som jeg nu engang kommer i gang med, går lidt i står, da jeg mister modet, lysten og slår mig selv lidt i hovedet. Jeg håber, at jeg kan møde nogle mennesker, som vil det samme som jeg, hvad end det nu er, og kan inspirerende mig og give mig mod.

7. Få bloggen til at vokse. Et meget simpel mål, men et svært et - Jeg må jo se, hvad jeg kan gøre, for at promovere mig selv lidt.

Jeg har også mange andre mål, som jeg vil holde lidt mere for mig selv, noget omkring træning, venner, vægten, familien og så videre. Men mit største problem er bare, at jeg mangler selvværd. Og det ved jeg, så jeg håber, at jeg lærer at arbejde med det. Nu glæder jeg mig bare til, at jeg kan få flyttet, for lige nu, virker det bare som om, at jeg siddet fast i en rille af mit "gamle" liv i Næstved og mit nye i København. Jeg glæder mig så meget, at alt virker urealistisk.

Follow on Bloglovin' and Facebook

2 kommentarer :

  1. Super spændene indlæg Amalie! Jeg drømmer selv om at flytte til København, når jeg om 3 år er færdig med design HF. Elsker streetstyle billede! Har selv tit haft lyst til at spørger folk om man måtte tage et billede af deres oufit, men det lige det med at få der gjordt. Men jeg vil glæde mig til at se dem her på bloggen, det altid godt men noget mere man kan blive inspireret af :-D Jeg håber du falder godt til i København og dit selvværd og dit mod kommer til at vokse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må bare tage mit kamera i hånden og bare gøre det! Det kunne være for overdrevet!

      Slet