onsdag den 7. maj 2014

WHEN LIFE STARTS AGAIN


Jeg forstår slet ikke, hvordan verdenen kan være så smuk. Hvordan den kan forvandle sig på blot få dage. Fra at være gold, tør og farveløs til at være levende, farverig og en inspiration. Cykelturene er ikke kun transport, men en kæmpe mulighed for at se denne smukke verden som åbner sig for os. Blomsterne springer ud, markerne er helt gule og fyldt med glæde. Børnene leger, mødrene smiler, forelskelse spreder sig og solens kraft er mere betydelig end før. Både for natur og mennesker.

I vinterens mørke er vi melankolske, bundet af den kolde luft, det farveløse landskab og de lange nætter. Hvert år er det den samme overraskelse og glæden er lige stor hver gang. Første gang man mærker solens varme på sin hud, når man spiser den første is, når man kan have bare ben, når musik bare er lidt bedre og øllene lidt koldere. Så er livet bedre. Ærligt talt.

Foråret er min yndlings tidspunkt af året. Ikke nok har jeg fødselsdag, men naturen er i alle verdens farver, folk begynder at vågne igen, folk forelsker sig, skolene er ved at få sin ende, inspirationen strømmer til og alt er bare bedre. Der er intet bedre end en lyseblå himmel, blomstrede træer og blegfede forårs ben. På en tid som denne er min cykel mit kæreste eje.

Verden er SÅ smuk. Se efter, før det igen er koldt er kedeligt.

Follow on Bloglovin' and Facebook

2 kommentarer :

  1. ja, du har så evigt ret

    smukt og dejligt

    glæder mig til at få lidt kulør - og at det bliver endnu varmere

    Knus
    Bjarne

    SvarSlet