fredag den 18. april 2014

REVIEW: DIVERGENT


Divergent(2014), en film af Neil Burger. Medvirkende er Shailene Woodley, Kate Winslet, Miles Teller, Ray Stevenson, Theo James, Maggie Q, Zoë Kravitz mm. Filmen tager 139 minutter og er en engelsk sproget action, drama, romantik og adventure film.

Så sent som i går aftes var jeg oppe og se filmen, Divergent(Afvigeren på dansk). Måske har I set den i reklamerne og spottet den på diverse posters, men da jeg gik ind til filmen, vidste jeg virkelig ikke, hvad jeg skulle til at se. Men jeg blev heldigvis positivt overrasket. Men hvis man ikke kunne lide The Hunger Games, så kan man nok heller ikke lide den her.

Det handler om den unge Tris, som lever i et samfund, hvor man kategoriseres efter hvilke egenskaber, som man besidder. Der er 5 kategorier, hvor hvert kategori har tøj på i en bestemt farve: Puritanerne (de uselviske) i grå, Pacifisterne (de fredelige) grønne/gule nuancer, de Sandru (de ærlige) i hvid, Skytsenglene (de frygtløse) i sort, eller Intelligentsia (de lærde) i blåt. Tris er født ind i den puritanske del af Chicago, men snart indser hun, at hun er divergent, nemlig en afviger, som passer ind i flere af disse kategorier. Divergents passer ikke ind i samfundet, da de er en trussel for "freden".

Tris vælger at forlade puritanerne og indgå i en ny kategori. Filmen handler om hendes kamp for at vise hendes værd i hendes nye kategori, om kærlighed, om familie og om oprør mod systemet. De lever i den verden, hvor der ikke er plads til frie tanker, individualitet og slet ikke plads til oprører, men samtidig med magtkampe, grådighed og ofre.

Filmen har jo været udsat for meget kritik, da den minder utrolig meget om The Hunger Games og det synes jeg ærligt talt, er lidt ærgerlig. Det er jo 2 helt forskellige forfattere, som har skrevet bøgerne, så derfor burde de dømmes individuelt. Hvis The Hunger Games var kommet efter Divergent, var det den, der var blevet udsat for dårlig kritik. Selvfølgelig er Suzanne Collins ikke den eneste der har tænkt på denne problematik. Krigene raser omkring os og på et eller andet tidspunk, vil det hele briste. Man kan da frygte at vores verden en dag selv vil blive sådan her, at der ikke er plads til egne tanker og at vi skal leve i et kategoriseret samfund og hvis vi stikker ud, bliver vi elimineret. Derfor finder jeg også netop emnet interessant, det er jo mig som menneske, der bliver lidt skræmt og fascineret. Og jeg er da sikker på, at der er en diktator et sted, som står med netop disse tanker.

Så ja, måske vil nogle mene, at det er The Hunger Games om igen, til trods for, at handlingsforløbet og opbygningen af samfundet er helt forskellig, men filmen fortjener at blive set, for den er altså utrolig godt udformet. Jeg ser jo ikke meget på, hvordan filmen er lavet, sådan rent teknisk, men mig som udvidende seer på det område, finder den utrolig god. En ting er også, at de heller ikke i Divergent har brugt en Hollywood skønhed. Shailene Woodley som spiller Tris i filmen, er lidt buttet og har ikke de helt perfekte mål og det er fedt! Det er trættende at se alle de gude smukke skuespillere, som vi normale mennesker slet ikke kan sammenligne os med. Shailene udvikler sig dog gennem filmen, selvfølgelig i sin rolle som Tris, men også med hendes figur. Hun bliver tonnet, muskuløs og faktisk lidt en babe. Dog bliver filmen heller ikke for kvalmende; der er kærlighed med i den og man har regnet ud med det samme, hvordan det vil gå de 2, men der er hverken sex, for mange sixpacks eller noget i den stil med. Nogle gange kan det godt blive for sukkersødt, men jeg synes, at de har holdt den på et helt passende niveau.

Personligt vil jeg helt klart følge med i de andre film, som vil efterfølge. Normalt kan jeg ikke lide film der handler om "jordens undergang" eller film der er for realistiske. Divergent er helt klart en realistisk film, og det kunne sagtens blive aktuelt i fremtiden, hvertfald som verdenssituationen ser ud nu. Lige så meget som den skæmmer mig, lige så meget vækker den min nysgerrighed og jeg bliver nødt til at se mere. JEG som mennesker lærer også noget om mig selv og sætter da tanker i gang om, hvilken af de 5 grupper vil jeg vælge.

Hvis du ikke er til The Hunger Games og ikke gider at følge en pige, som faktisk helt ved, hvem hun er(som så mange andre teenagere), så lad vær med at kaste penge efter den. Jeg nød den og glæder mig kun til efterfølgerene.




Follow on Bloglovin' and Facebook

2 kommentarer :

  1. Wouw, virkelig virkelig god anmeldelse smukke!! Virkelig godt formuleret og du er så ærlig at det er spændende at læse. Jeg kan næsten ikke være mere enig med det du skriver, kom selv til at tænke bagefter hvilken af de 5 grupper jeg ville vælge. Er også totalt enig med det med at det kan blive for sukkersødt, og det med hollywood skønhed.

    -Meget gerne flere anmeldelser fra dig!! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tusinde tak Claudia! Jeg har desværre ikke fået så meget feedback på det, men jeg er virkelig glad for, at du synes om det. Så har det ikke været forgæves, for det er også noget, som jeg bruger mere tid på end sædvanligt. Så flere anmeldelser er på vej!! <3 <3 <3

      Slet