mandag den 10. februar 2014

SOMETHING ABOUT PREJUDICES


Efter hånden som jeg har fået flere og flere tatoveringer, diverse piercinger og fået klippet mit pandehår helt kort, så møder jeg i min hverdag, på mit arbejde, i min familie og generelt ude i offentligeheden mange forskellige fordomme. Folks fordomme rammer mig nogle gange og andre gange præller det fuldstændig af, men det handler jo om, hvor sikker man er på sig selv og hvilket selskab det er, der dømmer en. På mit arbejde har jeg oplevet gentagende gange at ældre mennesker kigger på mig, hvis jeg har bare arme og at mødre kigger på mig med et forarget blik, men blot fordi at jeg er tatoveret, betyder det jo ikke, at jeg er en dårlig person. Selvom at jeg godt ved, at jeg er god nok, så kan de blikke godt ramme og/eller provokere mig helt enormt. Men nogle gange tror jeg også, at det handler om, hvordan jeg ser på mig selv. Jeg er usikker og det indrømmer jeg og det får mig til at tænke, at andre vil finde mig sær og så videre. Det er irriterende, men det er noget som jeg ved, at jeg kan arbejde på og hver dag udvikler jeg mig en lille bitte smule.

Jeg kan ofte godt tro, at folk vil dømme mig eller se ned på mig i en eller anden forstand, så bliver jeg usikker og "dømmer" dem, da jeg er bange for, at de vil dømme mig. Og jeg tænker ofte, at folk kun ser negativ på mig, men inderst inde så ved jeg godt, at det ikke er tilfældet. Ja, det er kringlet og besværligt. Som nogle af jer ved, hvis i følger med på facebook eller på Instagram, så har jeg i torsdags fået lavet en septum piercing. Mine forældre og de andre medlemmer i min familie, har været meget imod det, de tænker at det sender et bestem signal, hvertfald i deres forstand. Så da jeg skulle på arbejde om fredagen, var jeg nervøs. Nervøs for mine kollegaers reaktion, mine chefers og ikke mindst kunderne. Så for mig handlede det også om, at bevise det modsatte. At man hverken er punker, emo, fjendtlig eller har nogle dårlige hensigter. Jeg var så flink over for kunder, som jeg altid plejer, smiler og siger "ha' en god dag" og behandler dem, som jeg vil have, at de behandler mig. Og det er rart at kunne overraske folk. Der kom en dame og tog på på skulderen og så sagde hun "Hvor er det sejt at du tør, hvor er du modig". Sådan en kommentar kan få mig helt op under skyerne. Samme dag var der en ældre dame, som komplimenterede mit hår. Det er skønt at blive accepteret af nogle mennesker, som man ellers ville tænke, ville "dømme en". Jeg har simpelthen så meget respekt for sådanne mennesker, der tør at sige sådan noget. Det kræver meget, at kunne rose et andet menneske, især når man ikke kender dem. I går da jeg var ude i Næstveds natteliv, var der en ung fyr der spurgte mig "Hvad er der sket med dit pandehår?" som om, at det ikke var med vilje og var grimt. Jeg smilede bare til ham og sagde at det var meningen og så gloede han bare mærkeligt. Det er så respektløst på en eller anden måde, men han var selvfølgelig også beruset, men i går var jeg i så godt humør, så det slet ikke påvirkede mig. Jeg elsker mit hår, mine tatoveringer og mine piercinger, så folk kan egentlig sige, hvad de vil, for jeg ved, at jeg er tilfreds og ved, at det er det, som jeg gerne vil udtrykke i min person og med mit udseende.

Nogle gange føler mig sig også bare så stærk og man hviler i den, man nu er og så kan alle de andre have nok så mange holdninger til en. Andre gange er man usikker og det gør, at man ikke føler mig tilpas i sine omgivelser. Hvis jeg havde styrken til det, så ville jeg altid bare være ligeglad. Ikke fordi man skal rende og "støde" folk og bare skille sig ud for at være på tværs, for det ønsker jeg virkelig heller ikke. Man har vel blot et ønske om, at tiltrække nogle bestemte mennesker, at ikke falde ind i mængden og blive "glemt og overset". Man vil gerne passe ind i den gruppe, som man nu engang finder tiltrækkende. Dog har jeg ikke mange veninder, som har samme stilart som jeg. Og det elsker jeg egentlig på en måde. Trods at vi er så forskellige, så støtter vi altid hinanden og vi ser mere det der er indeni, end det udenpå. Det er rart, at blive accepteret på den måde.

Dog hører jeg ofte på, at mine veninder fortæller om andre, der dømmer mig. At deres bekendte synes at man er mærkelig, er en emo eller noget i den stil. Uden at de overhoved kender mig - men sådan er det. Dog er det så fantastisk at få at vide, at andre beundrer og respekter en og ens arbejde. Alle har et indtryk om en og en idé om, hvem man er. Nogle af mine bedste veninder har nogle gange skulle forsvare min person, da de kender mig og har skulle modbevise de andres idé om mig. Og måske er man underlig, måske går man meget i sort og måske er jeg bare lidt genert, men det er mig. Jeg kan jo ikke styre, hvad andre tænker om mig, for alle skal bestemt heller ikke skulle kunne lide mig. Forskellighed er hvad, der gør det hele spændende.

Jeg prøver så godt, som jeg overhoved kan ikke at dømme folk - men det kan jo ikke undgåes. Men jeg ville virkelig ærge mig, hvis jeg fik en til at føle sig så usikker, som nogle kan få mig til at føle. Jeg ville ønske, at man bare kunne være så ligeglad, som nogle personer er. Ikke være ligeglad med andre mennesker, men bare have selvrespekt nok til, at bare stå ved sig selv. Men samtidig skal man også bare være glad for sin person, om man så er stærk eller ej. Jeg er jo et resultat af alle de mennekser jeg har mødt, af alle de ting jeg har opnået og oplevet, både på godt og ondt. Jeg har gennem en masse dårlige oplevelser lært lidt mere om, hvad jeg vil bruge min tid på og hvad jeg står for og det vil jeg ikke være foruden. Hellere have de få, der virkelige accepterer en, en en masse overfladiske der anerkender dig. Men det kan være rigtig svært, når der er nogle, der ikke er interesseret i en, om det så er en ven eller en kæreste. Det er jo aldrig sjovt, ikke at være god nok. Så dømmer man sig selv som ikke værende tilstrækkelig eller noget i den stil. Det handler jo om styrke og selverkendelse og det er noget, som jeg stadig er i gang med at bygge op. At kende sine stærke og svage sider - Så når man hvertfald længst her i livet.

Fordomme og folks indtryk af mig er noget, som jeg tænker rigtig meget over. Nogle gange betyder det meget og andre gange absolut intet - Selvtillid har jeg, men det halter lidt med selvværdet. Men det er jo selverkendelse, at jeg ved det. Dette emne er noget, som jeg har mange strøtanker om og det er noget, som er utroligt svært at forklare. Så måske er dette indlæg lidt rodet, men sådan må det nu engang være.

Follow on Bloglovin' and Facebook

11 kommentarer :

  1. Kæft, hvor er du sej, Amalie! Både fordi, at du har skrevet dette indlæg, men dælme også fordi, at du tør at være dig selv! Jeg kender selv følelsen af, at folk kigger og sender en blikke, hvis man kommer gående gennem gågaden i en provinsby eller gangene på gym, klædt helt i sort(hvor tøjet består af en smule voldsomme silhuetter), høje hæle, rodet hår og en helvedes masse smykker(blandt andet 9 øreringe..). Og jeg kender om muligt endnu bedre følelsen af, at man enten er vildt selvsikker på sig selv i det sekund, eller at man bare føler sig lige så usikker som en 13 årig tøs til hendes første posefest.. Lige siden jeg fandt din blog, har jeg haft så stor respekt for dig, Amalie! Netop fordi, at du ikke ser ud som alle andre, hvilket jeg synes er så fedt! Dine tatoveringer så smukke, og jeg glæder mig til at se dig med septum :-) Keep up the good work, girl!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæft en dejlig kommentar Amanda, så ved man, at man ikke er palle alene, trods at man godt kan føle sig det nogle gange! Tak man! Det er så skønt at blive anerkendt og få den respekt. Så skønt!

      Slet
  2. Amalie, du er så skide sej, og jeg ville ønske at jeg kunne tage alt din usikkerhed og tyre den ad helveds til og i stedet fylde hullet med selvværd, for du fortjener at hvile mere i dig selv, det vil blot gøre dig til et endnu smukkere individ. Jeg beundrer dig helt vildt fordi du er så meget din egen. Dit pandehår klæder dig så skide godt (det kan slet ikke siges nok) og du er smuk. Smuk fordi du er dig.
    Jeg forstår godt at det kan være hårdt. Det kræver meget at være så meget sin egen og skille sig ud. DU er modig og jeg forstår fandeme godt at folk du ikke kender, giver dig komplimenter. Dog har vi jo alle forskellig smag, men dem som ikke har noget pænt at sige, burde bare holde mund i stedet for at pille andre ned og gøre dem utilpas. Fuck alle andres meninger og forventninger, for de betyder ingenting i forhold til den værdi der ligger i at være tro mod sig selv. Du er så skide stærk fordi du står ved at du er svag, forstå mig ret. Jeg ville faktisk blive sur, hvis jeg var din veninde og skulle forsvare dig overfor min familie. Men shit hvor ville jeg ønske at jeg kendte dig.
    Bliv ved med det du gør, for du gør det godt. Uanset hvad alle andre siger. Lyt til mig. Heheh <3
    Kærlighed fra C.

    SvarSlet
    Svar
    1. C, jeg elsker virkelig dine kommentar. Det er sådan nogle, som gør mig varm om hjertet og sådan nogle, som får mit til at se lidt lysere på tingene. Og ja, gid man bare kunne smide alt det usikkerhed væk, men samtidig gider man ikke være sådan en overfladisk idiot, der ikke kender til smerte eller medfølelse. Det er sådan en hårfin grænse. Og jeg ville elske at kende dig. Virkelig. Du har så meget respekt fra mig og du er så cool. (Y)

      Slet
  3. Hej Amalie :)
    Jeg er først lige stødt på din blog i dag, og kender derfor ikke så meget til din stil, hvor du arbejder osv. Men da jeg læste dette post kunne jeg virkelig relatere til det. Jeg fik for godt to år siden næsepiercing, hvilket fik meget blandede tilbagemeldinger. Især min familie, og andre voksne familie-venner var meget imod. Selv over et år efter jeg havde fået den, sagde min mormor stadig "hvornår tager du det der jern ud af næsen?"... Og selvom jeg godt vidste at det ikke burde betyde noget, påvirker det da stadig enormt meget, når man ikke føler sig accepteret pga. sit udseende. I august-måned tog jeg den ud, da jeg skulle ud på jobjagt, da jeg efterhånden havde fået at vide tilpas mange gange at folk nok ikke ville ansætte "en med næsepiercing". Jeg ved stadig ikke helt hvad det skal betyde.... Jeg synes det er en åndsvag undskyldning, og ikke mindst et tegn på at folk ikke forstår, at det ikke betyder noget i forhold til ens personlighed!! Hullet groede desværre sammen inden dagen var omme, og har så ikke haft den i siden. Dette skyldes at jeg har fået job på en folkeskole som lærervikar, og jeg er nervøs for hvad de andre lærere vil mene. Der er i forvejen lidt en vis holdning til os "unge" vikarer, og vil helst ikke have at det skal sætte mig i et dårligt lys. Samtidig savner jeg den bare! Og det kribler også i mig for at gå imod folks opfattelse af hvad det betyder at have piercinger. Jeg har også længe gået og drømt om at få en tatovering, men af samme grunde har jeg holdt mig tilbage. Her for to dage siden bestilte jeg så endelig tid, og på søndag skal det ske!! Jeg glæder mig helt vildt!

    Nå... nu fik jeg fablet en hel del om mig selv, men jeg følte bare at du nok ville være en der kunne forstå. Jeg vil i hvert fald bare sige at det er mega sejt at du tør stå frem som den du er! Og det skal du blive ved med!

    En masse gode tanker herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. hej du! Dejligt med en ny læser! Men jeg synes simpelthen at det er så respektløs, at ens familiemedlemmer ikke bare holder deres kæft, hvis de ikke har noget godt at sige. Især de gamle. Bare fordi de ikke kan lide det, betyder det ikke, at det ikke er det rigtige for dig og/eller mig. Det er så provokerende. En ting er, at fremmede ikke kan lide det, men ens egen familie. Men hvis du var glad for din piercing, så burde du få den lavet igen. Eller så gå til din chef og spørg vedkommende. Jeg arbejde heldigvis i en butik, hvor personlig stil betyder noget og det er godt, at alle medarbejderne ikke ligner hinanden. Men da jeg blev ansat spurgte jeg, om tatoveringer osv ville blive et problem og det har jeg også tænkt mig på andre jobsamtaler. Vi lever i det 21. århundrede, nu må folk da snart få stå, at vi alle ikke kan være så skide kedelig, almindelige og borgerlige, det handler om selvstændighed og individet. Bare fordi jeg har tusser, mærkeligt hår og piercinger, betyder det skam ikke, at jeg ikke er et ordentligt menneske eller ikke har noget mellem ørene. Og hvor er det fedt, at du gør noget ved den tatovering og jeg synes helt klart, at du skal få lavet den piercing, hvis det er det rigtige for dig. Uden tvivl.

      Kram <3 <3 <3

      Slet
  4. Ja, forskellighed er hvad, der gør det hele spændende.

    Eksempelvis har jeg altid haft det fint med nøgenbadning og fetish parties, som heller ikke altid falder i god jord ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det kunne jeg forestille mig! :-D

      Slet
  5. Hej Amalie
    Jeg kan også sagtens relatere til det du skriver! Du rammer spot on med de tanker, som jeg selv går og bakser med.
    Jeg har netop taget beslutningen om at få lavet den septum, som jeg har drømt om i snart et år. Hele min familie er meget imod, men det hjælper lidt at høre, at det også gælder for dig og flere andre. Sådan vil det nok altid være - desværre.
    Næste gang du får en åndssvag kommentar skal du huske på, at vi er en masse, som synes dit udseende er ualmindelig fint, inspirerende samt en masse andre pæne ord.
    Kærlige hilsner fra en trofast følger! :)

    Lige en succeshistorie: Jeg har en gymnasielærer, som har to ringe i hvert næsebor - han er helt accepteret af alle lærere og elever, og det viser bare, at man altså sagtens kan få et job, selvom man har lidt jern i ansigtet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ida!

      Men fedt at du har taget sagen i egen hånd, andre burde virkelig holde deres mund nogle gange og tænke på, hvad der er bedst for individet det drejer sig om, og ikke deres egen mening! De skal bare vænne sig til det!

      Og tak de søde tøs! Det er dejligt manner!

      Og pisse fedt med ham læreren, det er mig om 10 år! (Y)

      Slet
  6. Hej Amalie.

    Tror godt jeg ved hvordan du har det. For mit vedkommende var det mere fordi jeg var så vidende med hensyn til almen viden, tendenser og pop/subkultur at jeg følte behov for at dumme mig ned på et lavere niveau for at kunne kommunikere mine venner/bekendtskaber (som dog er blevet skiftet ud til fordel for mere ligesindede) uden at fremstå som bedrevidende og arrogant.

    Sådan er janteloven desværre. "Du skal ikke tro, du er noget." Der er mange der fejlagtigt tror at det at se lidt alternativ ud signalere at man er en person der tror at man er hævet over alle andre.

    Hvis man bare afviger en smule fra hvad der nu er normalen, så bliver man anset som én der bryder med flertallet udelukkende for at provokere. Sådan er det jo ikke altid, da folk variere i smag og præferencer. Hvis vi alle bare var en stor homogen enhed som en myrekoloni ville det nok blive kedeligt i længden.

    Bare vær dig selv, vær introspektiv. Det er en del af det der hører med når man går fra "teen" til ung voksen. Man finder sig selv og hviler i den person man nu er uden pres fra omverdenen. Og god blog forresten, synes virkelig du er en cutie (hah).

    X.

    SvarSlet