lørdag den 18. januar 2014

THAT "SHY-GIRL" ISSUES


Lige nu sidder jeg alene på mit værelse og filosoferer over livet. I disse dage hvor jeg ikke arbejder og jeg er bare er hjemme, synes livet ufatteligt hårdt. Jeg graver mig ned i et sort hul og føler mig alene. Jeg kunne gør alverden for, at socialisere mig, men det er som om, at min hjerne på den anden side ikke vil. Det dårlige humør opsluger mig, motivationen drypper af mig og det hele virker så ufatteligt meningslyst. Disse følelser kommer over mig en gang i mellem. Der kan gå måneder i mellen, få uger og andre gange kan jeg ha' det sådan en i flere dage. Sådan har i dag været. Det har været fint at være ude og træne, at være sammen med min mor og så videre, men så snart jeg kommer hjem og sidder på mit værelse, så kollapser det. Meningen og formålet forsvinder - og jeg tænker; Hvad er det galt med mig? Godt spørgsmål. Jeg tror, at det er oplevelser og erfaringer fra da jeg gik i folkeskole, som hjemsøger mig. Jeg frygter, at resten at mine dage vil ende sådan her - at jeg aldrig kommer over det. At jeg vil blive hevet ned i dette hul gang på gang. Jeg kan sidde og kigge på mig selv i spejler og bare tænke. Tænke over kærestesorger, over ensomheden, over min fremtid og over hele tilværelsen. Det kan da ikke være rigtigt, at man ikke kan fungere som menneske så snart, at man ikke er i skole eller på arbejde. På den ene side elsker jeg min alene tid, men på den anden side, er det en forbandelse. Og mine fordomme om mig selv, ødelægger mine chancer for at socialisere mig. Når jeg sidder her hjemme, har jeg ikke lyst til at gøre noget - eller jeg har, men "tør" ikke. Jeg begraver mig i min seng eller i sofaen og får tiden til at gå ved at se en masse dårlig TV, simpelthen fordi, at jeg ikke ved, hvad jeg ellers skulle lave. Damn. I får alle de tanker, som jeg sidder og gør mig, da ærlighed oftest værdsættes. Det håber jeg da i hvertfald.

God weekend fra en eftertænksom Amalie(dækket i kattehår) på en trist og grå lørdag aften.

Follow on Bloglovin' and Facebook

2 kommentarer :

  1. Jeg sender mine varmeste tanker til dig og dine kattehår, Amalie. Jeg kan 100% sætte mig ind i din situation og frygten for at grave sig ned i et hul, man selv har lavet, og tror egentlig ordet "meningsløs" er det mest tænkte ord i mit liv de sidste 6 måneder. Hvis det på nogen måde kan opmuntre lidt, så har jeg fundet en lille kærlighed i dit blogunivers. Du virker som en spændende person, og jeg føler mig meget inspireret af de ting, du poster. Håber du bruger din tænketid til også at forkæle dig selv lidt, og at du snart får det lidt bedre!

    Mange knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' Katrine. Men hvad du siger, varmer i mit hjerte. Tak, mange tusinde tak!

      Slet