lørdag den 28. september 2013

TWOSOMENESS

Det kommer bag på mig hver gang, hvor ondt det egentlig gør at blive forladt. Følelsen af ikke at være god nok, følelsen af magtesløshed og følelsen af ensomhed. Når vi mennesker begiver os ud i nye forhold, såvel som venner og som elskere, så tager vi en kæmpe chance og vi satser stort. Før at man kan vinde stort må man selvfølgelig også satse stort. Vi lægger vores hjerte og sjæl på bordet, blotter vores indre og satser det hele på det forhold, som man netop har indgået.

Men når man gambler, så er det jo en risiko for at man kan tabe. Der gjorde jeg her til aften. Tabte både en mulighed for at indgå i et forhold, tabt lidt af min værdighed, tabt lidt af min selvtillid og der er da gået et lille skår i mit hjerte. Når kortene kommer på bordet og man indser, at hvad man gik og håbede på ikke blive realiseret, så er det som om, at verden går i stå. I hvert fald i nogle få øjeblikke. Maven gør ondt, appetitten forsvinder og gråden presser på.

Tosomhed er det bedste jeg ved, men også det farligste.

Som menneske har vi alle brug for at blive bekræftet i, hvad vi laver og foretager os. Vi har brug for at få bekræftet vores udseende, vores personlighed, vores arbejde og så videre. I et forhold har man også brugt for at vide, at man er god nok og at blive kærester med en, er da den største bekræftelse. Et andet individ vælger at dele sit liv, sin hverdag og sin kærlighed med dig - men når man så mister den person, mister man jo også den anerkendelse. Når en person viser interesse for en  er det noget af det mest smigrende, men når den interesse forsvinder er det også noget af det mest fornærmende.

Jeg forelskede mig og jeg blev såret. Jeg satsede med mit hjerte og jeg tabte. Jeg kan bare håbe, at jeg spiller mine kort bedre næste gang - dog er man nogle gange ikke selv herre over sin egen skæbne.

4 kommentarer :

  1. håber at kortene er ved din fordel næste gang du spiller med store satser som her.

    SvarSlet
  2. Åh, kære Amalie... Hvor ville jeg dog ønske at du kunne se dig selv med mine øjne. Jeg synes simpelthen at du er så dygtig til at skrive og dine billeder er intet mindre end fantastiske. Kærligheden til et andet menneske vil komme og gå, men den er altid hos dig. Du må åbne dine smukke øjne og se hvor fin, god og rar du er. Bare lige en lille reminder i en tid, hvor det måske er for let at glemme.
    Vi er mange der følger dig, og det er fordi du simpelthen er én man kan spejle sig selv i. Alle de tanker vi alle går rundt med, får du lagt ud på bordet. Og det kræver meget mere nosser end du aner (og mere nosser end de der mænd nogensinde får)
    Kys og god dag til dig!

    SvarSlet