tirsdag den 23. juli 2013

THAT LOVE


Kærlighed. Det har jeg brændt mig på mere end et par gange. Måske lyder man ynkelig og lidt latterlig, når man går og længtes efter lidt kærlighed. Der er jo nogle, som aldrig har oplevet det, men når man først har, så bliver man nærmest afhængig. Man har en at hygge og kysse med, men det er så meget mere end det. Den bekræftigelse, anerkendelse, beundring og al den taknemmelighed som man modtager er helt fantastisk. Jeg kan godt mærke, at jeg længtes efter det.

Da jeg mistede min sidste kæreste, var jeg et stort nervevrag, der ikke kunne fungere optimalt. Det var et helvede, men det var jo ikke kun min kæreste, som jeg mistede. Det var min bedste ven, den jeg fortalte alt til og den jeg bruge al min tid med. Nu kan jeg godt sidde mange aftener og bare sidder. Ikke vide, hvad jeg skal tage mig til, for hvem skulle jeg være sammen med? Jeg har ikke interesseret i at gå i byen og er generelt rimelig dårlig til at socialisere mig, så man kan godt blive rimelig ensom.

Jeg har netop lige et en kærlighedsfilm i fjernsynet. Pige møder den sikre og perfekte dreng. Pige og sikre dreng skal giftes. Spændende ny dreng kommer ind. Pige bliver forvirret og vælger den spændende, men dog farlige dreng og den perfekte lader hende gå og det hele ender godt. Alle tøsebørn ønsker jo, at deres liv udspillede sig sådan. At man kan vrage og vælge den helt rigtige, men sådan er det ikke. Man skal kysse mange grimme frøer, før at man møder den helt rigtige, hvis man overhoved gør det. Dog er jeg kun 19 år og har ikke prøvet at være i forhold i mange år, men jeg begynde at tvivle på alt det. Mine forældre har været sammen siden min mor var 17 år gammel(hun er 43 nu) og mine oldeforældre har været sammen i over 65 år nu. Evig kærlighed findes, det må den jo, men jeg er nu meget kritisk. Måske har jeg bare været uheldig.

Det hele handler jo om, at jeg er skide bange for at brænde nalderne igen. Under studenterugen havde jeg et lille crush og jeg så nærmest hele vores fremtid sammen, selvom jeg godt vidste, at det bare var en fling. Er det bare piger, der er så naive at forestille sig sådan noget? Og da det sluttede, var jeg sgu ked af det. Jeg mistede i sandhed ikke noget, men fik bare en god aften, men man kan godt tænke at man mistede "chancen". Chancen for at blive forelsket igen, som jeg går og længtes efter og jeg kunne nu godt se mig selv sammen med den fyr. Og jeg kunne brække mig over mig selv. Der er nogle der aldrig har prøvet at blive elsket og her sidder jeg og brokker mig, men jeg kan ikke gøre for det.

Ensomheden gnaver og lige nu sidder jeg og tænker, at jeg får et meget langt sabbat år. Mine venner flytter og mange af dem kommer jeg nok ikke til at se så meget. Man kan godt gribe sig selv i at tænke "har jeg egentlig nogle venner?" Men det har jeg jo. Men jeg har skam også brændt nallerne mange gange på venskaber. Blevet stukket i ryggen, løjet for, ignoreret, mobbet, er blot en kliché. Så der skal ikke så meget til, før at jeg føler mig alene og tør egentlig ikke lukke folk ind. Folk førstehåndsindtryk af mig "Hun vil nok ikke snakke med os". Jeg vil gerne, men tør ikke.(Jeg er 100% sikker på, at jeg ser meget afvisende ud) Man kan ofte godt længtes efter den der "bedste veninde". Dog er det ikke et substantiv, man har brugt næsten siden 9. klasse, men jeg kunne nu godt bruge sådan en. En man bruger al sin tid med, deler alt med og sådan noget. Dér havde jeg en kæreste, der gik ind og overtog den plads, men nu er der jo ingen. På hverken kæreste eller vennefronten. Jeg elsker mine veninder og venner, der gør jeg virkelig, men man frygter altid at blive såret.

Min mor siger altid til mig, at jeg bare skal kaste mig ud i det. At det kun er mig, der kan gøre noget ved det. Og hun har jo ret, men jeg bliver så skide sur, hver gang hun siger det til mig. For jeg kan simpelthen ikke bare kaste mig ud i det. Jeg bliver bange. Nervøs. Rad. Jeg går og frygter, at folk vil se mig som kikset, underlig og generelt rimelig akavet. Men det er jo bare min egen opfattelse af mig selv og folk der ikke kender mig, vil jo ikke se mig sådan, første gang at de ser mig. Jeg skyder bare mig selv i foden. Mine egne fordomme om mig selv, ødelægger mine chancer. De gamle spøgelser fra folkeskolen hænger ved og pinder mig. Jeg er ikke den samme mere jo.

For lidt tid siden gik jeg egentlig og havde det fint med at være single, for jeg kunne gøre, som det passede mig, men da jeg fik den lille smagsprøve på en flirt i studenterugen, fik jeg blod på tanden. Og det er ikke altid en god ting. Nu længtes jeg efter det og nærmest leder og det er aldrig en god ting. Kærlighed skal ikke tvinges, men skal bare ske. Men frygten for(som sagt), at folk dømmer mig som mærkelig og akavet skræmmer mig. Man vil jo også bare gerne have en, som accepterer en. Der er fint nok, at man har nogle fejl, men der er nogle ting som vedkommende skal kunne accepterer. Jeg vil ikke kunne være sammen med en, som ikke kan lide tatoveringer, for det er noget, som han ALDRIG kommer til at være herre over. Min eks hadede tatoveringer.

Man kan også være bange for, at man ikke er god nok. Jeg har altid været meget usikker og hvis en pæn fyr nogensinde snakkede til mig, ville jeg nok ikke vide, hvad jeg skulle gøre. Jeg har allerede på forhånd stemplet mig selv som en taber. Case closed. Men jeg har dog accepteret, at jeg nok ikke finder kærlighed i Næstved - Det er bare så fandens nederen, når jeg skal bo her mindst et år endnu. Men nu må vi se, for alt kan jo nå at ske. Jeg må bare kaste mig ud i nogle flere ting. Ikke være bange for at møde nye mennesker - for det er min chance for at give dem et nyt indtryk af mig.

Jeg har ingen idé om, hvad min pointe er. Ja, jeg savner kærlighed. Det gør jeg sgu.

11 kommentarer :

  1. Kan relatere til meget af det, du skriver.. Godt indlæg - det giver mig lidt at tænke over

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at du kan lide det, for det kommer lidt fra hjertet.

      Slet
  2. Hold kæft hvor jeg elsker det her fuldstændigt ærlige indlæg!
    Jeg kan se mig selv i meget af det du skriver. Men jeg er sikker på at du ikke skal være så usikker på dig selv, for du virker som en dejlig person med massere af gode egenskaber! :-)

    SvarSlet
  3. amen! hold kæft hvor er det godt skrevet og beskrevet, specielt delen om blod på tanden og hvordan kærlighed ikke kan tvinges frem - been there, done that... hvor er det bare alt for nemt at relatere til, selvom jeg aldrig selv har haft et "rigtigt" forhold, men flere flirts som jeg godt kunne have set ville fortsætte og udvikle sig til mere, men her dukker essensen af det hele op igen: jeg kan jo ikke tvinge ham eller nogen for den sags skyld til at føle det samme som jeg gør eller ville det samme som jeg ville. Det hele endte med kæmpe skænderier og slutningen på et rigtig godt venskab, det bedste jeg nogensinde har haft med en fyr faktisk, og det blev aldrig det samme som før. Så jeg endte med både at miste trygheden og varmen, men også en af mine bedste venner, som jeg kunne snak med alt og ingenting om i flere timer uden at løbe tør for samtaleemner. Jeg prøvede derefter en periode med girlpower og mandehad, men det kommer man jo heller ingen vegne med! Sidder ligesom du fast i en provinsby det næste års tid, hvor jeg også mere eller mindre har konstateret at kærligheden i hvert fald ikke findes og bestemt ikke efter afslutningen på gymnasiet, hvor praktisk talt halvdelen af byen går/har gået. Jeg forsøger at acceptere det og tænke på mig selv fremover uden at rode mig ud i for meget med fyre, for kan vel nærmest konstatere at jeg er for hurtig til at forestille mig ting og håbe for fremtiden på tidspunkter hvor der er mere brug for at være realistisk.
    ved heller ikke hvor jeg lige vil hen med det her, men en ting er i hvert fald sikkert, dit indlæg satte en masse tanker igang og måske jeg også bare havde brug for at få mine tanker skrevet ned og delt med andre..
    nu må jeg acceptere the fact at kærligheden ikke kan opsøges og tvinges frem - tak for reminderen og det super gode indlæg! og undskyld på forhånd for den meeeeeeeget lange, personlige kommentar.

    SvarSlet
  4. Skide godt essay Amalie! Lidt sjovt, for jeg har det på fuldstændig samme måde med alt det du skriver. Lige på nær, at jeg aldrig har haft en "rigtig" kæreste. Og derfor piner det mig, at tre af mine bedste veninder alle har en kæreste, som de enten har været sammen med over et år eller tæt på. Og her sidder jeg og længtes efter kærligheden, som kun bliver sat i bås af min usikkerhed og jeg ved ikke hvad. Min fornuft siger jo, at det selvfølgelig vil ske en dag. Men hvornår? Det er simpelthen så frustrerende at tænke på. Det er så nemt at sige, at man bare skal springe ud i det, men det er desværre bare tusind gange sværere rent faktisk at gøre det..

    SvarSlet
  5. Dette er det mest ærlige jeg længe har læst - og det er fantastisk!

    SvarSlet
  6. Carpe diem, søde!
    Lad ikke en nedtur eller to (... eller ti) slå dig ud, og husk at holde hovedet højt. Også når det gælder de umulige mandfolk :-)

    Mit indtryk af dig (som læser) er ekstremt positivt og ikke akavet eller afvisende overhovedet. Tværtimod synes jeg, du er rigtig modig, fordi du ikke er bange for at dele dine tanker og følelser om andet end tøj - hvilket må siges ikke er særlig common for modebloggere :-) Du er ikke bange for at skille dig ud, har egne meninger, ben i næsen og så ved du fandeme, hvad du laver bag et kamera! Den slags mennesker hænger ikke på træerne :-)

    SvarSlet
  7. Måske er det ikke "lige så godt" at få nye venner, som en kæreste - men jeg vil gerne være din ven. Lyder ret kikset at sige det sådan, men for at være ærlig, så virker du som en virkelig sød person der oven i købet har en fantastisk stil.
    Du skal ikke være bange for at holde dig tilbage(selv om alle kan sige det, uden at det vil hjælpe).
    Godt indlæg, og massiv respekt helt fra sønderjylland. :)

    SvarSlet
  8. Det er så ærgerligt at du har den opfattelse af dig selv søde Amalie! Arbejd på den. Alt kan ændres.
    Det er lidt sjovt; for jeg synes man får et andet indtryk af dig, i dine videoer. Nærmest det modsatte. Der virker du til at virke i dig selv og være mere "fuck it"-agtig hvis du ikke lige ved hvad du skal sige. Du er en meget speciel person. Ment på den mest positive måde af alle. Jeg elsker den måde du skiller dig ud. Det tror jeg der er mange der beundrer dig for.
    I forhold til kærligheden kan jeg sige at det er så sandt; man skal ikke jagte kærligheden. Jeg har det på samme måde med dig og det sociale. Engang var jeg også enormt ensom (og det er pisse meget ok at være ensom), men det er blevet bedre. Jeg har fået en enorm selvindsigt og accepteret at jeg er introvert. nej, ikke bare accepteret, jeg er glad for det. jeg bruger rigtig meget tid med mig selv og har generelt brug for meget alenetid, og fordi jeg har accepteret det, er jeg begyndt at nyde det mere end nogensinde før.

    SvarSlet
  9. Super stærkt indlæg!
    Jeg har kæmpe stor respekt for at du TØR være så fucking ærlig Amalie!
    Jeg kan virkelig bruge dit indlæg, hvis man kan sige det sådan... det sætter ihvertfald ting igang hos mig.
    kærligheden er det mest dyrebare i livet og tag imod så meget du kan. Om det så er fra familie, venner, veninder eller bekendte. Du er et utroligt inspirerende menneske og jeg beundrer dig rigtig meget. Hvis du en dag får lyst, er du altid velkommen til en kop kaffe og en snak, eller hvad du nu har lyst til, her i kbh. Jeg sender masser af kærlighed til dig.

    SvarSlet
  10. Det du har skrevet her, sætter virkelig nogle gode tanker igang hos mig. Især det med at føle sig usikker i en situation hvor man møder nye mennesker. Jeg har sådan en lille genert pige, der gemmer sig inden i mig. Hende var jeg i folkeskolen, men jeg har lært at gemme hende væk. Nogle gange kommer hun dog tilbage, især når jeg føler mig usikker i et møde med nye mennesker. Det bedste der er sket for mig på det punkt, er at, jeg har presset mig selv til, at møde masser af nye mennsker. Jeg tog et år til udlandet, hvor jeg skulle bo og starte helt forfra. Jeg var tvunget til at opbygge en ny omgangskreds og en ny hverdag, men skulle stadig have mig selv med i det.
    Ja det er svært at beskrive, men jeg ville gerne dele min erfaring med dig, da dit indlæg fik mig til, at tænke på det, på en ny måde. Jeg håber også, at du kunne bruge mine tanker til noget. Good luck out there ;)

    SvarSlet