lørdag den 2. februar 2013

Det kæmpe psykiske sår som jeg blev påført sidste år, er efterhånden ved at være helet. Det har været en kamp og en helt ubeskrivelig en af slagsen. Jeg er blevet meget klogere, mere skeptisk, mindre naiv, mere mistroisk og jeg ved ikke hvad. Det "gode" ved at få knust sit hjerte, er at man lærer meget om sine medmennsker, sine omgivelser og ikke mindst om sig selv. Jeg er ved at være klar. Klar til livet.


Ps. billederne er taget med mit nye kamera.

4 kommentarer :

  1. Det er virkelig smukt skrevet Amalie!

    SvarSlet
  2. Hvad er det for nogle runde dimser du har på hånden?
    - håber ikke det er for personligt at svare på, hvis det er, så undskyld ;-)

    Knus
    bycarolines.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, grinte lidt for mig selv, da jeg læste din kommentar, for den er sgu sød! ;-) og ganske forståeligt dog!
      Men det er nogle store brændår, som jeg har fået efter en lidt for vild tur i byen i 1.g ;-)

      Slet