torsdag den 22. november 2012

SINDSTILSTAND

PhotobucketPhotobucketGamle billeder - men jeg er så glad for dem.

Jeg har længet overvejet at skrive et indlæg omkring, hvordan jeg har det for tiden. Hvorfor jeg er fraværende og uinspireret.

I øjeblikket kommer spørgsmål som "Hvem er jeg", "Hvad vil jeg" og "Er jeg god nok?" der kommer op i mit hoved og ordet eksistens og individ plager mig. Hvad er det, der gør mig til mig? Et menneske kan kun være unik og "sig selv" ved at afspejle sig i andre og forholde sig til sine omgivelser og medmennesker. Det er det der skilles os fra dyrene. Vi kan tænke abstrakt og forme en identitet, som er unik for netop os. I vores verden gælder det om at have det mest specielle sind og skille sig aller mest ud.

Det er skræmmende at tænke på, hvor mange mennesker der går og slås med netop dét. Der går og slås med, men de skal være at være. Skal jeg være den kedelig pige der ikke siger noget, skal jeg være goth og grænseoverskridende eller skal jeg være overgiret og glad? Og hvornår er mennesket egentlig sig selv? Jeg har kunne konkludere, at det er noget man er, når man er alene. Helt alene. Der er ingen der kender mig helt ind til benene. Ingen eks kærester, ingen veninde og heller ikke mine forældre. Jeg har altid været et alene menneske og jeg nyder mit eget selskab, men det er svært. For jeg som er så genert og bange for verden, søger accept i andre menneske og det stopper mig. For at være mig. Eller stopper det mig for at skille mig ud? Jeg kan sagtens sige, at jeg synes at bindi er flot, at jeg elsker creepers, at jeg elsker hår i sjove farver, at jeg elsker tatoveringer, men er det ikke blot et forsøg på at skille mig ud og blive set, eller hvad?

Jeg er faldet i et hul. Det samme hul, som jeg var i sidste vinter. Jeg er ked af det. Jeg er i konflikt med mig selv og isolerer mig. Jeg er vred på mine omgivelser og har lyst til at give alle fingeren(groft sagt). Jeg spiller glad og jeg kæmper med min identitet og generthed. Min mor har svært ved at sætte sig ind i dette. Hun er meget udadvent og har ikke svært ved andre mennesker. Hun er min kontrast.

Jeg er så stresset for tiden. Skolearbejdet hænger mig ud af halsen og jeg skal til at skrive SRP lige om lidt. Når jeg er alene for tiden, ved jeg ikke, hvad jeg skal tage mig til. Mit drive og min inspiration er væk. Jeg som gerne vil være fotograf, har ingen inspiration. Idéløs. Faktisk har jeg idéer - et par stykker. Men jeg er bange. Bange for at møde nye mennesker, bange for at dumme mig og bange for ikke at gøre arbejdet godt nok. Jeg ser så mange sindssygt talentfulde unge mennesker, som er yngre end mig eller på andre med mig og dem sammenligner jeg mig jo selvfølgelig med. Jeg føler mig dårlig, uerfaren og jeg har lyst til at give op. Jeg føler, at min drøm ligger langt væk. Jeg er bange for at være dårlig til erhvervet og jeg tvivler nu på mig selv. Jeg er ærligt talt skide misundelig, på at det går så godt for dem og at de har sådan et kreativt sind. Hvad skal der blive af mig? Lad mig komme ud af dette fængel, som I kalder gymnasiet. Gymnasiet skulle være sjovt, være en udfordring, lærerigt - det er en illusion.

Jeg har så mange tanker, så jeg kunne skrive en hel bog. Jeg har så meget på hjerte.

18 kommentarer :

  1. Hvor er det smukt og ærligt skrevet :) (egentlig en lidt malplaceret smiley)

    .... og mere havde jeg ikke at sige, for sådan et indlæg, kan der ikke knyttes flere ord til på stående fod.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare det at du har lidt at sige, betyder alt for mig <3

      Slet
  2. Nu lyder jeg måske fjollet og irriterende og voksen-agtig. Men hvis man doper sig selv med D-vitamin, kan man virkelig få det bedre. Især her i vintermørket, hvor man ikke får noget sol.

    SvarSlet
  3. jeg kender så godt alle de tanker, du står med - det er som om, det lidt bliver forstærket her i vintermørket. alle de eksistentielle spørgsmål om, hvem man er, har jeg også tænkt utroligt meget på på det sidste og svaret er nu meget det samme som dit. man er sig selv, når man er alene. det er jeg i hvert fald. der behøver man ikke at have nogle facader oppe og man kan gøre lige, hvad man vil uden at blive dømt for det - så dér er det i hvert fald lettest at være sig selv. og man har jo også magten over sig selv og magten til at forme sig selv efter, hvad man helst vil være. så er det bare, om man også har modet til at forme sig, som man har allermest lyst til, og det tænker jeg rigtig meget over for tiden og er desuden ved at samle mod til!
    jeg ved egentlig ikke, hvad det dybere budskab i denne kommentar er, andet end at du i hvert fald ikke er den eneste, som går rundt med store tanker for tiden! desuden må du sige til, hvis du mangler nogle sider med inspiration - jeg har i hvert fald et par stykker, som er bindi/farvet hår/plateausko-agtige!
    tanker herfra

    SvarSlet
  4. Ååh Amalie! Jeg har fulgt din blog i et godt stykke tid nu, selvom jeg ikke har kommenteret så meget på det sidste, og jeg følger dig også på facebook. Jeg synes dine billeder er helt vildt flotte og virkelig inspirerende. Jeg tror desuden vi deler en kærlighed for skoven :)
    Jeg har længe tænkt på at komme med en opmuntrende kommentar til dig. Man kan godt mærke på dig at du ikke har det så godt. Jeg håber ikke du føler det som et angreb, når jeg siger, at det virker som om du fokuserer alt for meget på hvad andre synes om dig. Det ved jeg selvfølgelig ikke om du gør, men det virker sådan. Som du selv siger så bliver man unik ved at afspejle sig selv i andre. Men husk nu også, ikke altid at afspejle dig i andre.
    Vær dig selv, om det er alene eller sammen med andre. Husk nogen gange, at mærke efter hvad du uafhængigt andre, helt for dig selv har lyst til. Følg din intuition, og gør det! Det er så befriende.
    Jeg havde selv en periode sidste måned, hvor alt bare var for meget, og jeg til sidst ikke kunne overskue noget. Men så var det at jeg indså, at jeg måtte sætte forventningerne til mig selv ned, og vigtigst af alt, stoppe med at have så skide ondt af mig selv. For det gjorde mig kun endnu mere trist! Bare det, at jeg indså dette, gjorde at jeg fik det meget bedre med mig selv.
    Det er selvfølgelig ikke altid lige let. Det er svært! Men man må komme over det. Jeg håber virkelig, at du kunne bruge mine tanker til noget. Jeg skriver det nemlig kun fordi jeg så godt kan lide dig, i hvert fald den del af dig, som du deler her på bloggen, jeg kan jo egentlig ikke vide hvem du er.
    Mange tanker her fra <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kommer så mange kloge og søde ord fra dig! Du er sgu et dejligt menneske og tusinde tak!
      Jeg burde give mig selv et los i røven <3

      Slet
  5. Jeg synes at du er inspirerende. Du er dig selv og meget smuk!

    SvarSlet
  6. Jeg vil gerne skrive noget motiverende, men jeg er speechless. Dette indlæg var bare smukt, Amalie. Tak fordi du tog dig tid til at skrive det. Jeg ved ikke hvorfor, men det var bare rart at læse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Heidi og tak fordi, at du ville læse det <3

      Slet
  7. Du er fantastisk. Ikke blot til at tage billeder, men også til at skrive. Og du virker også som en helt fantastisk person.
    Jeg har det meget ligessom dig. Jeg har lyst til at skille mig ud, gå i præcis det tøj, jeg lyster. Men samtidig har jeg et kæmpe behov for accept. Jeg er bange for, at folk ikke vil acceptere mig som person, fordi at jeg er mig selv. Som Tumblr siger: "Everybody tell you to be yourself, then they judge you."
    Jeg har en stor frygt for ensomheden, for at være alene. Jeg går i tøj, der er anderledes end de andre, jeg kender, gør, men jeg vil alligevel ikke selv sige, jeg lever mig meget ind i min stil og har en meget speciel stil, for på det punkt er andre bloggere end selvtillidsknuser.

    Jeg håber, du har det godt, for det fortjener du!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er en af mine yndligslæsere Matilde! Du er altid så sød og gør mig altid så glad <3 Jeg vil super gerne møde dig en dag!

      Og jeg ved præcis, hvordan du har det og det er da skide irriterende, at man skal gå og have det sådan. What's the point God?

      kys og en million kram fra mig
      Ps. Du skal fandeme også have det fantastisk!

      Slet
  8. Vildt skøn blog du har, elsker din personlighed. Og du skriver sindsygt godt!
    Er blevet fastlæser af din skønne blog:-)

    Håber du vil tage et smut forbi min;-)
    http://bycarolines.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde, tusinde tak søde Caroline!
      Jeg er super glad for, at du følger med og jeg vil da lige smutte forbi din <3

      Slet
  9. Hey Amalie!
    Pisse flot at du er så ærlig!
    og ved du hvad? Det er OKAY, ikke at at 'passe ind'.
    Det er fucking hårdt at finde ud af hvem man er og det tager tid. Det vigtigste er at du lytter til dig selv - ikke dine venner, familie, ect. lyt til dig selv. Jo mere du lytter til dig selv, jo nemmere bliver det at finde ud af hvem DU er. Hvis du har lyst til fx. at få hanekam - gør det! Gør hvad du føler for. Jeg ved at det er fucking svært og ikke noget man bare lige gør fra den ene dag til den anden, men det betaler sig virkelig i sidste ende :)
    Du er fucking sej, spændende og så har du talent for at tage flotte og spændende billeder!
    Håber at du kan bruge dette til noget.

    ps. Hvis du kommer via kbh en dag, så kom da forbi til en kop kaffe :)

    Karoline

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak for ordene Karoline <3
      Og ja, du er alt det som jeg gerne vil være - selvsikker og du har mod. Det er jo fantastisk!
      Og tro mig, jeg kan virkelig bruge dine ord til noget, for det du siger, at ganske sandt!


      Kram! Og jeg vil skrive, hvis jeg kommer til KBh <3<3

      Slet