torsdag den 27. september 2012

THE FEAR OF BEING FORGOTTEN


Hvis der er en ting jeg frygter, så er at det blive glemt. At når man dør, at man ikke ville blive husket for noget. At man ville gå i glemmebogen, for hvad ville ens liv så være værd? Det er skræmmende. Prøv at overvej, hvor mange menneskeliv der bare er blevet glemt med tiden. Hvor mange mennesker der har haft tanker og oplevelser, men som ingen kender til.

Jeg føler mig tit alene. På Roskilde festival følte jeg mig så alene. Jeg boede i en camp med mange mennesker, og jeg er sikker på, at ingen af den tænkte på, at jeg var der. Mange dage gik jeg for mig selv, da ingen ville være sammen med mig. Det er hårdt for en 18 årig at blive afvist på den måde. En aften knækkede filmen fuldstændig for mig. Jeg havde været til koncert, og da jeg kommer tilbage, er der ingen i min camp. Ingen har spurgt hvor jeg er, ingen undrer sig over, hvad jeg laver og ingen tænker på mig. Da knækkede jeg sammen, ringede til min mor og fik hende til at hente mig kl. 2 om natten uden at sige til nogen, at jeg gik. Flere dagen efter var der stadig ingen, der havde spurgt, hvor jeg var.. Det var et kæmpe personligt nederlag og jeg havde det så dårligt med mig selv.

Normalt til hverdag er jeg også meget alene. Jeg tilbringer mange timer udenfor, hvor det kun er mig og mine tanker. Jeg er også enormt følsom og jeg bliver hurtigt såret - trods de mange erfaringer jeg har med sådan noget efterhånden. Jeg har nogle dårlige minder med i baggagen. Også bare med vennerne er jeg bare for at blive forladt eller blive holdt uden for og har gået til psykolog. Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg passede ind. Jeg er et menneske, som også nyder at være alene. Selvfølgelig ikke altid, men det er sundt at tilbringe tid med sig selv - at hvile i sig selv. Men når jeg bliver glemt, knækker filmen for mig. Jeg vil gerne huskes for noget godt - jeg vil huskes, som det menneske jeg er og være omgivet af folk som holder oprigtigt af mig og ikke vil være ligeglad med mig.

Jeg ved også, at jeg aldrig kommer til at sidde på et kontor, aldrig kommer til at stå i butik og at jeg aldrig skal være revisor eller noget i den stil. Jeg vil gerne udrette noget, som man vil kunne huske, og jeg vil gerne sætte mit præg på verden, men det er svært. Noget som måske bare få mennesker kan huske. For tanken om at blive glemt fuldstændig, skræmmer mig. Jeg er vel ikke den eneste der har tænkte på, bare at skride fra det hele og se hvor mange mennesker, som overhoved ville lægge mærke til at du var væk, hvad de ville sige om en, hvad de ville gøre, om man ville blive husket overhoved? Ved folk at man er her? Hvad vil jeg blive husket for? Det er også en kæmpe motivition hvad angår fotografi og bloggin'. Jeg vil gerne blive husket for, hvad jeg laver, for ikke at blive glemt. Giver det mening? Jeg vil nyde mit liv til det fuldeste og vil prøve at komme hele verden rundt i mit forsøg. Jeg vil prøve at røre så mange hjerte som muligt og give så flest muligt et indtryk. Også for mine kommende børn og børnebørns skyld - de skal vide, hvem jeg var til den tid. Nogle mennesker vil blive husket for evigt og andre bliver glemt med det samme. Det er utroligt skræmmende.

Jeg var her...

23 kommentarer :

  1. Åh Amalie, jeg har det på præcis samme måde. Da jeg gik på efterskole, holdte jeg mig rigtig meget væk fra de andre i starten - det var et rigtig dårligt valg fra min side, for jeg blev slet ikke optaget i fællesskabet, og jeg var nødt til at droppe ud. Jeg snakker faktisk næsten ikke med nogen fra min efterskole mere. Det er så ærgerligt. Og også sårende - at ingen henvendte sig til mig.

    Hvor ville jeg ønske, at du var tættere på miggg! Virtuelt kram. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er et dejligt menneske og jeg beundrer dig så meget - kram tilbage til dig <3

      Slet
  2. Årh Amalie, det var modigt skrevet, det rørte sørme.

    SvarSlet
  3. Utroligt smukt skrevet! Kan sagtens relatere, til det du snakker om her. Du er helt sikkert ikke alene. Respekt herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have og jeg er glad for, at jeg ikke er alene <3

      Slet
  4. kan sagtens relatere til det du skriver. det er vi mange der kan. jeg tilbringer også utrolig meget tid med mig selv, og jeg både hader og elsker det. du er ikke alene.

    SvarSlet
  5. kan så meget relatere! på trods af at jeg faktisk har mange rigtige gode veninder, så kender jeg desværre til det der med at føle sig ensom. det der med at tage alene hjem fra skole, og så bare bruge sin dag på at læse blogs og ja, lave ingen ting. kan ofte faktisk føle det som et kæmpe nederlag det at bare være alene og er modsat dig, virkelig dårlig til det...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skam ikke et nederlag at være alene søde Natascha - det er sundt at være sammen med mig selv og tilbringe kvalitetstid med sig selv. Så hviler man mere og kommer helt ind til ens individ. Man skal være alene en gang i mellem , det er nødvendigt - you can do it <3

      Slet
  6. Jeg kender det godt, jeg kender det faktisk alt for godt, desværre:-(
    Det er en utrolig alene-følelse man har inde i sig. Jeg kan relatere til din tekst her rimelig meget og det er ikke noget jeg er glad for. Jeg er også utrolig bange for at blive glemt, ligesom dig. Det er utroligt at man kan være sammen med flere hundrede, ja måske tusinde mennesker og stadig føle sig så alene som man aldrig har følt sig alene før.
    Hos mig vil din blog i hvert fald blive husket, husket for at tage de smukkeste billeder, med det smukkeste lys og de smukkeste mennesker, inklusiv dig selv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde, tusinde, TUSINDE tak søde Sille <3

      Slet
  7. Hvis du en dag lægger vejen forbi Aarhus, så skal vi have en kop kaffe, Amalie. Eller endnu bedre: En øl!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er satme en aftale Anne Sofie! ;-)

      Slet
  8. Sikke et super flot, og virkelig personligt indlæg! Nu sidder jeg her med en klump i halsen og refunderer over livet og de mange spørgsmål man skal tage stilling til. TAK!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at jeg kunne trykke på nogle knapper, som vækkede noget i det. Det er satme stort - og selv tak <3

      Slet
  9. Virkelig smukt indlæg. Og desværre kender jeg følelsen alt for godt.
    Selv som lille ville jeg, som de fleste andre børn, gerne være kendt. Ikke fordi jeg bare ønskede det at være kendt, men mest fordi jeg ville huskes for noget. Jeg ønskede ikke at være en, som folk bare så en dødsannonce for i avisen, men ikke engang tog stilling til, hvem den afdøde var. Jeg ville være en, hvor folk, selv dem jeg aldrig havde mødt, ville blive rørt over min død. Og sådan har jeg det stadig, nu ønsker jeg bare ikke længere at være sanger/skuespiller, som var min barndomsdrøm. Jeg vil egentlig bare huskes. Både nu, og når jeg ikke længere er her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige præcis, hvad jeg mener. Smukt skrevet Matilde <3

      Slet
  10. Det forekommer mig helt fremmed, at en person som dig skulle være bange for at blive glemt.
    Selv er det ikke noget jeg så ofte tænker over. Jeg er bange for at dø, før jeg får udrettet noget. Det var jeg engang helt utrolig bange for faktisk, men jeg tænker ikke længere over det.
    Dog bliver jeg nærmest chokeret, når jeg læser at DU, Amalie, af alle mennesker er bange for at blive glemt...så tænker jeg bare "Hvis Amalie bliver glemt, på trods af, at hun er så fantastisk, så kreativ og så talentfuld...så bliver jeg det helt sikkert også".
    Av.
    Men dette indlæg påvirkede mig på samme måde, som når man hører nogen græde. Jeg fik virkelig lyst til at gøre noget, for at være sikker på, at jeg ALDRIG glemmer dig! Jeg tænkte faktisk som det første på at få tatoveret noget der forevigt ville minde mig om den talentfulde pige der ikke ville glemmes, men det er måske lige at krydse grænsen, men virkelig.
    Du bliver ikke glemt. Du er SÅ ung, Amalie, og du har allerede udrettet så meget, og vist en del af alle det ting du kan, også selvom du ikke føler det sådan.
    Vær sød ikke at tro du bliver glemt. At ingen ville bemærke dit fravær hvis du forsvandt, for det er ikke sådan tingene er. Kommer du ikke lige til Hillerød så jeg kan give en stor krammer, og vælte omkuld så jeg får et lille ar på knæet så jeg for evigt vil huske Amalie? (Det sidste lyder sgu egentlig lidt mærkeligt, haha!)

    xxCaroline
    http://www.thefashionfrog.blogspot.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold kæft hvor er du fantastsike Caroline. Det gør mig jo på en måde glad, at du skriver, at det undrer dig, at jeg har det sådan! Så kan jeg hvertfald ikke blive helt glemt og jeg glæder mig sådan til at se, hvad livet vil bringe mig.

      men ih hvor er du dejlig og jeg ved dårlig nok, hvad jeg skal skrive, for det er sgu så stort af dig. Men jeg vil love, at hvis jeg en dag kommer til Hillerød, så vil jeg skrive til dig.

      Og tusinde tak for de fine ord - det betyder al verden <3

      Kram

      Slet
  11. Kære, kære Amalie. Du er godt nok et dejligt menneske. Ved godt, at det er lidt underligt, at få af vide af en totalt fremmed. Men det kan man simpelthen mærke på dig. Du er sådan en person som man gerne vil tilbringe al sin tid med. Du viser, at du virkelig ikke er ligesom alle de andre overfladiske personer, som folk virkelig kan være, i denne her verden. Det er utroligt hvor meget jeg kan spejle mig i alt det du siger. I de få sætninger du lige har beskrevet, beskriver du alt det, som jeg selv har gået og tænkt over - og også med tiden fundet ud af omkring mig selv. Du er en person, som jeg virkelig gerne vil tilbringe tid sammen med.

    Og Amalie. Husk at du er dejlig som du er.

    Mange kys og knus
    // Runa

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde, tusinde tak for de fine ord - jeg ved dårligt nok, hvad jeg skal svare, for det er simpelthen så stort af dig. Men hvor er jeg dog glad for, at du har fået den opfattelse af mig - det er jo fantastisk. Hold kæft hvor betyder det meget for mig og jeg havde virkelig aldrig forestillet mig, at jeg ville være sådan en, som folk gerne vil omgåes. Det er jo helt vildt.

      Tusinde tak og mange kys og kram til dig søde Runa <3

      Slet
  12. blæst væk af din ærlighed. jeg er sikker på, du vil udrette noget godt og stort og fantastisk. du er så talentfuld og målrettet, at jeg ikke tvivler på min påstand. <3

    SvarSlet